tirsdag den 24. juni 2008

Kolding vs. KB

Kolding vs. KB

KB tabte lodtrækningen og blev sendt i marken eller hvad det nu var :-(
Koldings bane var ikke den bedste bane vi har spillet på. Pitchen havde en hældning, som var den anlagt af en fuld mand. Banen var lille og endog særdeles lille flere steder. Banen lignede faktisk slet ikke en cricketbane, men mest af alt lignede det en del af en golfbane. Det var dog lige vilkår bortset fra at Kolding spillerne kendte alle hjørner og kanter af banen, således at ”særlige” stød kunne prioriteres.

Vores kastere var naturligvis berørt at forholdene og det gav ganske vist et udsalg i kvaliteten af kastningen, som manglede både længde of retning. Derfor kunne modstanderne stille og roligt opbygge en fornuftig halvleg. Set i lyset af at banen var lille var det mærkeligt nok først da spinnerne blev introduceret at KB fik erobret de første gærder. Hamad sluttede med 3/58 på 10 overs og undertegnede sluttede med 2/28 på10 overs. Vi nåede kun at erobre 7 gærder, hvilket er usædvanligt. Normalt plejer vi at erobre alle gærder. Kolding scorede 239/7 på 50 overs, hvilket er en god score set med modstandernes øjne, men dog ikke en imponerende score for vores batting line-up. På KB vil en lignende score svare til ca. 130-140 points.
Hamad fik flest gærder: 3/58 på 10 overs.

Vores gærdespillere startede fornuftigt med opbygningen en stabil halvleg, men desværre fik Ali en bold i hovedet og måtte trækkes. Heldigvis havde han hjelm på og skaden var ikke værre end at han kunne batte senere i forløbet. Derefter spiller Yasir en kort og hårdtslående inn., hvor han lynhurtigt laver fifty. Bortset fra et par gribechancer,så spillede han godt.




Imtiaz lavede endnu en fifty.


Hamad var forfremmet til 4’er, men blev desværre kastet ud på sin allerførste bold. Vel var bolden god, meeeen der var altså ikke noget tegn på benarbejde fra den kære Hamad. Hans bror Jawad fortsatte sin gode stime med at score en god halvleg sammen med den velspillende Imtiaz. Desværre mister Jawad (endnu en fornem score på 48 points) sit gærde ikke så længe efter at Hamad havde mistet sit gærde. Den næste gærdespiller (Rizwan) mister også sit gærde på et unødvendigt slag. Ali er i mellemtiden blevet frisk nok til at forsætte sin inn. Både far (Imtiaz) og søn (Ali) spiller fornuftigt og sørger for at udfaldet af kampen kun kan blive i vores favør. Ali bliver løbet ud. Far, Imtiaz laver endnu en fifty. Farooq spiller en kort inn. Med 15 points på 6-7 bolde, og sørger dermed for at sejren er hjemme i den 46. over.

Nu går turen videre til Fredericia.

Ingen kommentarer: