tirsdag den 24. juni 2008

Fredericia vs. KB


Vi vandt lodtrækningen, men det var fordi vi har fået en ”toss captain”. Rizwan har ved flere lejligheder påstået at han med stor sikkerhed kan vinde en lodtrækning, og da Yasir taber de fleste af sine lodtrækninger, så fik han æren af at være ”toss captain”. Desværre vandt han lodtrækningen, hvilket betød at at vi skulle starte til gærdet på en dag med en del byger i udsigt. Det var måske en mindre god beslutning idet vi ikke kunne regne med en særlig god match practice idet Fredericia’s kastere næppe kunne true vores gærdespillere nævneværdigt. Og dernæst ville vi forlænge vores ophold i det Jyske unødvendigt. Det var på forhånd aftalt at vi skulle spille en 2x40 overs kamp.

Ali og Jawad åbnede som sædvanligt vores inn. Vi fik som forventet en fornuftig start med en god run rate. Der var flere regnvejrspauser imellem, men gærdespillerne lod sig ikke distrahere af det. Efter en rimelig inn. Mistede Ali sit gærde og Farooq blev sendt for at øge run raten yderligere. Det klarede han til punkt og prikke. Lynhurtigt fik han scoret en fifty, således at vores run rate var ca. 7-8 points pr. over. Herefter var det op til Yasir at fortsætte det gode arbejde. Han lavede ligeledes 27 points. I den anden ende forsatte Jawad med sin gode form og scorede 68 points. Overne var af uforklarlige årsager reduceret til 2x37 overs, og derfor fik endnu mere travlt med at score en høj score, som var udenfor Frederica’s formåen – også hvis kampen skulle blive reduceret til 2x20 overs. Det lykkedes heldigvis fint. Imtiaz og John sluttede vores inn. Med henholdsvis 27 points n/o til Imtiaz og ca. 10-15 points n/o til John. KB’s total var 262/5 på 37 overs.

Fredericia havde fundet ud af at Farooq var fulgt med for at gøre ”kål” på dem endnu en gang. Det var desværre en modstander, der på forhånd havde opgivet alt håb, og de var derfor slet ikke indstillet på en ”fight”. Fredericia sine gærder til især en vel kastende Farooq, som fik endnu et flot kasteresultat, 5/18 og Yasir 3/24. Fredericia var ude alle mand for 62 points.

Farooq var "frygtindgydende" for Fredericia. Kasteresultatet for Farooq blev 5/18

Ingen kommentarer: