lørdag den 7. juni 2008

Køge vs. KB

Af Saqib Tasneem


Yasir tabte lodtrækningen....denne sætning er vist brugt adskillige gange efterhånden. Skal vi have en ”toss” captain?

Vi blev sendt i marken på en ganske varm dag, men vi var dog heldige, at der var lidt vind til at køle os lidt af. Zoraiz og Yasir åbnede bowlingen. Sidstnævnte virkede træt efter de mange kampe han har spillet i løbet af den sidste uge. Det blev derfor til mange løse bolde, og dermed fik Køge (som stillede op med mange reserver) en flyvende start. Dermed var det oplagt at der skulle bowlerskifte til for at bryde igennem. Sajjad og undertegnede fik til at opgave at bryde igennem. Sajjad blev hilst velkommen med et ”brag” af en sekser ud over long on ;-) Meeeen ”The Chaudry” tog grueligt hævn og var igen i humør til at tage mange gærder.Han var en smule dyr, men fik i modsætning til mange andre kastere et meget fornemt kasteresultat 6/43 points.

Sajjad kan være tilfreds med sit gode kasteresultat. Det er 2. gang i indeværende sæson han tager 5+ gærder.

Vi præsterede et substandard markspil med masser af forspildte chancer og bold ”driblinger”. Ikke nok med at markspillet var under vanlig standard men også bowlingen var under al kritik. Jeg vælger at tro at det var en off day. Det korte af det lange er at Køge fik lov til at score 182 points, hvilket er et af de højeste score mod os i år. Vurderingen er at dette Køge hold burde score max. 100 points.

Sajjad ”The Chaudry” Anwar 6/43 på 9.1 overs
Yasir 2/41 på 10 overs
Saqib 1/19 på 9 overs
Zoriaz 1/34 på 6 overs


Ali og Jawwad åbnede som sædvanligt vores inn. Begge spillere lagde fornuftigt ud med forsigtigt spil for at undgå flere kontroverser i kampen. Ali formår ikke at bide sig fast og bliver grebet ud i cover. Jawwad fortsætter med Ali’s far (Imtiaz). Fra start sætter Imtiaz sig i respekt med flot og velovervejet spil, men desværre bliver hans partner, Jawwad over ivrig og gribes ud af keeperen. Yasir bliver den nye partner til Imtiaz. Ved flere lejligheder har Imtiaz og Yasir haft et godt partnerskab, og denne kamp var ikke anderledes hvad det angår. Efter en kort forsigtig periode har begge spillere etableret sig, hvilket betyder at points kommer i et jævnligt flow med flotte stød. Begge spillere laver fifty, og sikrer dermed at KB ikke sætter en sejr over styr.



Match winning inn. fra Yasir og Imtiaz.......endnu en gang. Godt gået gutter :-)

Da vi nærmer os sejren mister Imtiaz koncentrationen og sit gærde. Sajjad er næste mand, men formår ikke at spille særlig længe inden han også mister sit gærde. Det samme gælder Hamad....Hvad sker der? Useriøsitet?? Waqar og Yasir batter sejren hjem for tabet af 5 gærder, hvoraf de to sidste gærdefald var helt unødvendige.

Bedste bowler: Sajjad
Bedste gærdespiller: Imtiaz/Yasir
Bedste markspiller: ..........øhhhh. Den er svær......undlader at udnævne den bedste markspiller denne gang.

Ingen kommentarer: