KB tabte (som sædvanligt) lodtrækningen og blev sendt i marken. Yasir var ikke med pga. sygdom i familien, og derfor havde viceanføreren Mohammad Farooq overtaget rollen som anfører. Vejret kunne man ikke klage over. Det var strålende solskin som var det en sommerdag.

Kasteangrebet var en smule svækket og det kombineret med udiciplineret bowling udmøntedes sig i at Svanholm II fik en fornuftig start, men her var den erfarne anfører hurtig til at indse at KB skulle indsætte slowbowlerne (Hamad og Saqib) for at erobre gærder. Det gav pote idet Svanholm II med jævne mellemrum mistede gærder. Da Svanholm II havde ca. 90 points, så var 6 gærdespillere sendt tilbage. Nu var situationen den at det hurtige batteri igen blev indsat, men desværre fortsatte de hvor de slap tidligere, hvilket igen betød at de unge Svanholmere fik lejlighed til at spille sig ind. Inden vi fik ryddet "halen", så havde modstanderne scoret 152 points for tabet af alle gærder. Det var ca. 30-40 points for mange. Hamad 3/27 på 9 overs, Saqib Tasneem 3/16 på 10 overs.
Til gærdet fik vi en fornuftig start, ved ca. 25 mister vi det første gærde. Desværre er vores gærdepsillere lidt for utålmodige og formår ikke at bide sig fast, hvilket resulterer i at vi mister 4 gærder for ca. 45-50 points. Til gengæld spiller det næste par (Rizwan og Imtiaz) op til deres potentiale. De viser vejen ved at vise hvordan man opbygger en halvleg. Uden at miste yderligere gærder, så passerer vi Svanholm II's total på 152. En flot gærdestand imellem Rizwan (49 points n.o.) og Imtiaz (34 points n.o.) sikrer KB i sidste ende en komfortabel sejr.

Tillykke til gutterne med den første sæsonsejr! Men husk nu, at vi skal forbedre os på flere væsentlige punkter førend vi er tilfredse :-)
Bedste kaster: Saqib
Bedste gærdespiller: Rizwan
Bedste markspiller: Ali
Ingen kommentarer:
Send en kommentar