Så lykkedes det den kære anfører at vinde lodtrækningen. Vi håber at trenden fortsætter :-)
Den gamle formand Olav Bennike havde igen fundet vej til cricketbanen. Her sidder han på bænken sammen med Farooq og Rizwan.
Af hensyn til flere gode grunde var det et naturligt valg at vi gik til gærdet. Græsset var nyslået af vores nye baneinspektør, som stammer fra cricketspillets moderland (England), og derfor har han en ballast, som hjælper cricketfolket i form af en bane, som er så kortklippet som overhovedet muligt.

Han skal tage hensyn til både fodboldspillerne, som slider en bane op, som er for kortklippet, og cricketspillerne, som ønsker en meget kortklippet græsplæne. Han har indtil videre klaret opgaven særdeles tilfredsstillende for KB’erne nemlig vant til en ”langhåret” bane, hvor det kræver styrke og timing for at lave et slag til en firer langs jorden. Dernæst har vi indtil vist at vi har en meget lang batting order. Faktisk er vi i stand til at batte helt ned til nr. 11 – halen findes simpelthen ikke, hvilket allerede er bevist ved flere lejligheder. Kort og kontant kan det siges at formålet var at opbygge en stor halvleg for at tage initiativet til at knække modstanderne så tidligt som muligt i kampen.
Vi fik en god start. Billedet viser fredfyldte spillere, som venter på deres tur.
Vores åbnere har klaret det fint, og der er derfor ingen grund til at skifte dem ud. Derfor valgte anføreren at fortsætte med samme åbningsmakkerpar, nemlig Ali og Jawad. Begge spillede i henhold til den forudgående planlægning. Vi fik en forrygende start med ca. 5 points/over, hvor Jawad (grebet ud) laver flotte 52 points. Ali spiller ligeledes en flot supportrolle og laver 28 points. Som nævnt en forrygende start med en åbningsstand på 80 points, men problemet er at begge åbnere mister deres gærder umiddelbart efter hinanden. Det næste forløb er desværre også velkendt dvs. vi mister yderligere gærder i nærmest klynger. Jawad sørgede for en god start med sine flotte 52 points.
Fra at have 80 points for tabet af nul gærder står pludselig i en lille krise med 125 for 6 gærdefald. Heldigt for holdet at vi har en stor bredde, og at Rizwan fortsætter sin gode form. En velspillende Rizwan, som spiller ankerrollen bliver godt støttet af Waqar og Hamad Khan (batter som nr. 8). Waqar laver flotte 22 points, men desværre løber hjan sig selv ud på et uheldigt kald. Hamad laver ligeledes flotte 24 points, men forcerer lidt for tidligt, og bliver grebet ud i long-off (196 for 7). Rizwan fortsætter sin ankerrolle med undertegnede (15 points). Vi skilles ved 243 for 8. Sajjad ”The Chaudry” Anwar (11 n.o.) kommer ind til Rizwan og fortsætter med den velkendte supportrolle. Rizwan er på dette tidspunkt blevet for træt, og har derfor tabt pusten. Det er vel ikke underligt, når man inhalere røg, at der skal betales en ”pris” for det, men alt i alt en rigtig flot innings fra Rizwan (90 points). Ærgeligt at han ikke kunne lave sit century. Selv sidste gærdet Suleiman (5 n.o.) formår at etablere en fin gærdestand 14 points med Sajjad. KB opnår 271 for tabet af 9 gærder. En total vi burde kunne forsvare mod et hvilket som helst 1. divisions hold. Som tidligere nævnt er der en uheldig periode, hvor vi mister for gærdet i løbet af kort tid, men på den anden side viser vi meget positive takter mht. vores bredde på gærdesiden. I alt var der 7 spillere, der formåede at score en tocifret score.
Rizwan fortsætter sin gode form. Han har allerede lavet mere end 150 points i indeværende sæson.
Farooq og Yasir åbnede kastningen, men fra start kunne man fornemme at spillerne var lidt for afslappede. Vi formåede ikke at ”blæse” modstanderne ud af banen, men derimod støt og roligt tage gærder med jævne mellemrum.
Hamad i fint humør. Han fik som sædvanligt et fint kasteresultet 3/18.
Kolding havde i realiteten ikke meget at byde på, men eftersom der et oprykkerhold fra 2. division, så klarede de sig ret fornuftigt. Kolding er besiddelse af mange unge spillere, og et par stykker af den kan med tiden udvikle sig til fine cricketspillere. Efterhånden er Yasir en af de erfarne spillere på holdet, og han gjorde et fint indtryk i form af sin anførerrolle med flot og større engagement samt beslutsomhed i forbindelse med kasterskifte og markopstilling. Uden at vores bowlere måtte finde det tunge skyts frem, så fik vi ryddet Kolding hold for 143 points.
Kasteresulater:
Hamad: 3 for 18 på 7 overs. Som sædvanligt fik ”Landmanden” et par gærder på knap så gode bolde ;-)
Farooq: 2 for 19 på 7 overs
Saqib: 2 for 21 på 7 overs
Suleiman: 2 for 53 på 6 overs
Bedste gærdespiller: Rizwan
Bedste kaster: Hamad
Bedste markspiller: Yasir
Ingen kommentarer:
Send en kommentar