søndag den 25. maj 2008

Ishøj vs. KB

Af Saqib Tasneem

Ishøj vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet. Vejret var endnu en gang pragtfuldt og vi kunne se frem til en god omgang cricket. Ishøj har anlagt en ny kunstgræs pitch, hvilket i sig selv var en usikkerhedsfaktor, da vi ikke på forhånd vidste noget om dens egenskaber. Efter en kort inspektion stod det dog klart at spinnerne ikke skulle forvente nogen særlig hjælp og at det formentligt vil være en seamer venlig pitch. Græsset var klippet, men dog i en "fodbold højde" dvs. banen var relativ tung.



Holdet mod Ishøj

Øverst række fra venstre: Imtiaz Ahmed, Hamad Khan, Jawad Khan, Rizwan Tabassum, Sajjad "The Chaudry" Anwar, Injam Khokhar, Mohammad Farooq
Nederste række: Saqib Tasneem, Yasir Iqbal, Ali Imtiaz, Suleiman, Waqar Akhtar

Farooq og Yasir åbnede kastningen, hvor begge bowlere var præcise, men desværre havde ingen held nok til at bryde igennem. Med jævne mellemrum "missede" gærdespillerne bolden, men snitte den ville de ikke :-( Det betød at Ishøj stille og roligt kunne opbygge en halvleg med de få midler de havde. Scoringshastigheden var i omegnen af 3 points pr. over, men da Ishøj havde en masse gærder i behold kunne de tillade sig at forcere i den sidste del af deres halvleg. Ishøj's inn. endte i den allersidste over, som blev kastet af Yasir (2 gærder i en billig sidste over). Ishøj endte på 179/10, som rent faktisk er en god score på deres bane.



Yasir sluttede Ishøj's inn. ved at erobre de to sidste gærder i sidste over. Hvad laver han dog på dette billede?

Som sædvanlig åbnede Jawad og Ali vores inn. Åbningen var præget af en del usikkerhed med flere momenter, som viste at en af åbnerne ville blive løbet. Vi mistede begge åbnerne relativt hurtigt (hvor Ali blev løbet ud). Vores scoringstempo var lav og vi havde tidligt i vores inn. mistet 2 gærder, men Imtiaz og Hamad laver "damage control" og opbygger en fornuftig stand.



Imtiaz spillede endnu en god inn. på 1. holdet.

En velspillende Hamad får desværre en "hjerneblødning" og bliver kastet ud på et vanvittigt forsøg på at slå en sekser ud til Ishøj strand. Efter en mindre forklaring fik overbevist Hamad om at der var langt til Ishøj Strand og at det var en tåbelig ide han fik. Heldigvis kunne han indse sin "brøler" og han lovede at tænke sig bedre om en anden gang.

Hamad spillede godt, men kun indtil han fik en "hjerneblødning".

Rizwan var den nye partner til Imtiaz. Desværre kunne han ikke fortsætte sin gode form og blev grebet ud. Næste makker til Imtiaz var Waqar. Denne gærdestand og den forudgående gærdestand imellem Hamad og Imtiaz var udslagsgivende. Waqar har været velspillende til gærdet (hans bowling lever ikke op til hans egen standard), og denne kamp var ikke nogen undtagelse. Desværre brydes denne partnership på baggrund af en fejldom mod Imtiaz, som erklæres "caught behind". Yasir har derefter et kort makkerskab med Waqar, men også han mister sit gærde på en forunderlig måde. Næste mand var Farooq, som laver 8-10 hurtige points, og kører sejren hjem sammen med Waqar i over nr. 48.....KB 180/6.


Waqar spillede godt til gærdet, men virker rusten mht. sin kastning.


Endnu en sejr til KB's 1. hold, og endnu en gang en god gærdepræstation med skønhedsfejl. Markspillet var ikke tilfredsstillende. Der blev tabt for mange gribechancer, hvilket ikke er underligt set i lyset af at hvor få af 1. holds spillerne der deltager i marktræningen.

Endnu en fremtidig far-søn kombination på KB's 1. hold? Hvis Farooq spiller lige så længe som Imtiaz på 1. holdet kan det meget vel blive en realitet.


Bedste gærdespiller: Imtiaz
Bedste kaster: Yasir
Bedste markspiller: Suleiman

mandag den 19. maj 2008

Turneringskamp: KB vs. Kolding

Af Saqib Tasneem


Så lykkedes det den kære anfører at vinde lodtrækningen. Vi håber at trenden fortsætter :-)


Den gamle formand Olav Bennike havde igen fundet vej til cricketbanen. Her sidder han på bænken sammen med Farooq og Rizwan.

Af hensyn til flere gode grunde var det et naturligt valg at vi gik til gærdet. Græsset var nyslået af vores nye baneinspektør, som stammer fra cricketspillets moderland (England), og derfor har han en ballast, som hjælper cricketfolket i form af en bane, som er så kortklippet som overhovedet muligt.

Imtiaz havde også fundet vej til banen, som en af de første på trods af at han ikke skulle spille. En stor tak til ham for en flot indsats med at gøre banen klar. Bemærk i øvrigt den flotte græsplæne.


Han skal tage hensyn til både fodboldspillerne, som slider en bane op, som er for kortklippet, og cricketspillerne, som ønsker en meget kortklippet græsplæne. Han har indtil videre klaret opgaven særdeles tilfredsstillende for KB’erne nemlig vant til en ”langhåret” bane, hvor det kræver styrke og timing for at lave et slag til en firer langs jorden. Dernæst har vi indtil vist at vi har en meget lang batting order. Faktisk er vi i stand til at batte helt ned til nr. 11 – halen findes simpelthen ikke, hvilket allerede er bevist ved flere lejligheder. Kort og kontant kan det siges at formålet var at opbygge en stor halvleg for at tage initiativet til at knække modstanderne så tidligt som muligt i kampen.


Vi fik en god start. Billedet viser fredfyldte spillere, som venter på deres tur.


Vores åbnere har klaret det fint, og der er derfor ingen grund til at skifte dem ud. Derfor valgte anføreren at fortsætte med samme åbningsmakkerpar, nemlig Ali og Jawad. Begge spillede i henhold til den forudgående planlægning. Vi fik en forrygende start med ca. 5 points/over, hvor Jawad (grebet ud) laver flotte 52 points. Ali spiller ligeledes en flot supportrolle og laver 28 points. Som nævnt en forrygende start med en åbningsstand på 80 points, men problemet er at begge åbnere mister deres gærder umiddelbart efter hinanden. Det næste forløb er desværre også velkendt dvs. vi mister yderligere gærder i nærmest klynger.

Jawad sørgede for en god start med sine flotte 52 points.


Fra at have 80 points for tabet af nul gærder står pludselig i en lille krise med 125 for 6 gærdefald. Heldigt for holdet at vi har en stor bredde, og at Rizwan fortsætter sin gode form. En velspillende Rizwan, som spiller ankerrollen bliver godt støttet af Waqar og Hamad Khan (batter som nr. 8). Waqar laver flotte 22 points, men desværre løber hjan sig selv ud på et uheldigt kald. Hamad laver ligeledes flotte 24 points, men forcerer lidt for tidligt, og bliver grebet ud i long-off (196 for 7). Rizwan fortsætter sin ankerrolle med undertegnede (15 points). Vi skilles ved 243 for 8. Sajjad ”The Chaudry” Anwar (11 n.o.) kommer ind til Rizwan og fortsætter med den velkendte supportrolle. Rizwan er på dette tidspunkt blevet for træt, og har derfor tabt pusten. Det er vel ikke underligt, når man inhalere røg, at der skal betales en ”pris” for det, men alt i alt en rigtig flot innings fra Rizwan (90 points). Ærgeligt at han ikke kunne lave sit century. Selv sidste gærdet Suleiman (5 n.o.) formår at etablere en fin gærdestand 14 points med Sajjad. KB opnår 271 for tabet af 9 gærder. En total vi burde kunne forsvare mod et hvilket som helst 1. divisions hold. Som tidligere nævnt er der en uheldig periode, hvor vi mister for gærdet i løbet af kort tid, men på den anden side viser vi meget positive takter mht. vores bredde på gærdesiden. I alt var der 7 spillere, der formåede at score en tocifret score.



Rizwan fortsætter sin gode form. Han har allerede lavet mere end 150 points i indeværende sæson.


Farooq og Yasir åbnede kastningen, men fra start kunne man fornemme at spillerne var lidt for afslappede. Vi formåede ikke at ”blæse” modstanderne ud af banen, men derimod støt og roligt tage gærder med jævne mellemrum.





Hamad i fint humør. Han fik som sædvanligt et fint kasteresultet 3/18.


Kolding havde i realiteten ikke meget at byde på, men eftersom der et oprykkerhold fra 2. division, så klarede de sig ret fornuftigt. Kolding er besiddelse af mange unge spillere, og et par stykker af den kan med tiden udvikle sig til fine cricketspillere. Efterhånden er Yasir en af de erfarne spillere på holdet, og han gjorde et fint indtryk i form af sin anførerrolle med flot og større engagement samt beslutsomhed i forbindelse med kasterskifte og markopstilling. Uden at vores bowlere måtte finde det tunge skyts frem, så fik vi ryddet Kolding hold for 143 points.


Kasteresulater:

Hamad: 3 for 18 på 7 overs. Som sædvanligt fik ”Landmanden” et par gærder på knap så gode bolde ;-)
Farooq: 2 for 19 på 7 overs
Saqib: 2 for 21 på 7 overs
Suleiman: 2 for 53 på 6 overs


Bedste gærdespiller: Rizwan
Bedste kaster: Hamad
Bedste markspiller: Yasir

mandag den 12. maj 2008

Turneringskamp: KB vs. Albertslund

Af Saqib Tasneem
Den samme historie igen...Vi tabte (som sædvanligt) lodtrækningen, men denne gang blev vi sendt til gærdet. En beslutning taget af et modstanderhold, som var positivt indstillet, og som troede på sine egne evner som et stærkt kastehold. Yasir var tilbage igen efter en lille pause. Vejret kunne man stadig ikke klage over idet det stadig var godt vejr til at spille cricket.

Jawad og Ali sørgede for at vi fik en fornuftig start, men uheldigvis bliver Ali løbet ud ved ca. 20 points pga. af en ikke så klar melding fra Jawad. Umiddelbart efter mister Jawad også sit gærde (grebet ud). KB mister yderligere 2 gærder indenfor relativ kort tid. KB er på dette tidspunkt i "lommen" på Albertslund med ca. 45 points og 4 gærdespillere "back in the pavillion". Men en velspillende Yasir og Waqar sørger for at reparere på skaderne. Begge spiller på hver deres måde en fremragende innings. Waqar spiller støtterollen alt imens Yasir sørger for en god run rate med flere "top shots". Yasir mister endnu en gang på uheldig vis sit gærde ved at bowleren snitter bolden med sin hånd (en gribechance fra Waqar) lige ind i gærdet alt imens Yasir hjælpeløst står udenfor kastegrænsen og ser på. Yasir nåede at score 73 flotte points heraf flere flotte grænseslag. Status: 142 for tabet af 5 gærder. Umiddelbart efter mister vi igen 3 yderligere gærder for ganske få points. Iblandt disse gærdespillere var det kun Waqar, som havde en nævneværdig score (41 points). Totalen er på dette tidspunkt ca. 170 points for tabet af 8 gærder. Herefter var det et spørgsmål om at udføre "damage control". Opgaven blev løst tilfredsstillende af Farooq og undertegnede. KB slutter med 205 points for tabet af alle gærder.

Bedste gærdespiller: Yasir lavede 73 fornemme points.

Vores kasteangreb er stadig en smule svækket. Farooq har en lille knæskade, der forhindrer ham i at kaste igennem og Yasir har ikke trænet i et par uger. Denne frygt viser sig da også i form af at modstanderne ikke bliver presset tilstrækkeligt samtidig med at KB er for defensive i deres markopstillinger. Dette var måske en konsekvens af manglende selvtillid. Generelt var der for mange markændringer og derudover er vi alt for længe om at indsætte spinbowlerne. Albertslund har efterhånden ca. 90 points for tabet af nul gærder. Først i 15. over indsættes spinbowlerne, og de viser sig straks at det var hvad der var påkrævet. Langsomt men sikkert mister Albertslund grebet om kampen. Deres scoringstempo sættes drastisk ned samtidig med at de mister gærder.Bedste markspiller: Unge Ali leverede markspil af høj klasse.

Fra at Albertslund var i en solid vinderposition, så vender billedet i løbet ca. 15 over til at det er KB, der er i en solid vinderposition. Sajjad bliver sat på for at rydde de restrende gærdespillere. Han kaster præcist og formår at tage 5 gærder for 17 points (7-8 overs), Hamad erobrer 2 gærder for 27 points og undertegnede tager 2/14 på 10 overs. Et virkeligt godt come back af KB, hvor vi viser en god fightervilje på trods af modgang.


Bedste kaster: Sajjad "The Chaudry" Anwar tog 5 gærder for 17 points.

Tillykke til gutterne med en fornem sejr over de nærmeste rivaler!

Husk at træningen på tirsdag d. 13/5 2008 er aflyst.

Turneringskamp: Svanholm II vs. KB I

Af Saqib Tasneem


KB tabte (som sædvanligt) lodtrækningen og blev sendt i marken. Yasir var ikke med pga. sygdom i familien, og derfor havde viceanføreren Mohammad Farooq overtaget rollen som anfører. Vejret kunne man ikke klage over. Det var strålende solskin som var det en sommerdag.


Farooq havde debut som anfører. Det klarede han fint.

Kasteangrebet var en smule svækket og det kombineret med udiciplineret bowling udmøntedes sig i at Svanholm II fik en fornuftig start, men her var den erfarne anfører hurtig til at indse at KB skulle indsætte slowbowlerne (Hamad og Saqib) for at erobre gærder. Det gav pote idet Svanholm II med jævne mellemrum mistede gærder. Da Svanholm II havde ca. 90 points, så var 6 gærdespillere sendt tilbage. Nu var situationen den at det hurtige batteri igen blev indsat, men desværre fortsatte de hvor de slap tidligere, hvilket igen betød at de unge Svanholmere fik lejlighed til at spille sig ind. Inden vi fik ryddet "halen", så havde modstanderne scoret 152 points for tabet af alle gærder. Det var ca. 30-40 points for mange. Hamad 3/27 på 9 overs, Saqib Tasneem 3/16 på 10 overs.


Til gærdet fik vi en fornuftig start, ved ca. 25 mister vi det første gærde. Desværre er vores gærdepsillere lidt for utålmodige og formår ikke at bide sig fast, hvilket resulterer i at vi mister 4 gærder for ca. 45-50 points. Til gengæld spiller det næste par (Rizwan og Imtiaz) op til deres potentiale. De viser vejen ved at vise hvordan man opbygger en halvleg. Uden at miste yderligere gærder, så passerer vi Svanholm II's total på 152. En flot gærdestand imellem Rizwan (49 points n.o.) og Imtiaz (34 points n.o.) sikrer KB i sidste ende en komfortabel sejr.

Bedste gærdespiller: En fornem gærdeindsats fra Rizwan med 49 points not out.

Tillykke til gutterne med den første sæsonsejr! Men husk nu, at vi skal forbedre os på flere væsentlige punkter førend vi er tilfredse :-)




Bedste kaster: Saqib


Bedste gærdespiller: Rizwan


Bedste markspiller: Ali


mandag den 5. maj 2008

Pokalturningskamp: KB vs. Svanholm

Pokalturningskamp: KB vs. Svanholm

KB vandt lodtrækningen og valgte at gå til gærdet på en perfekt forårsdag med masser af sol. Havde solen ikke skinnet på dagen og 2-3 dage forinden, så ville forholdene være knap så gode. Faktisk er det min vurdering at vi ikke kunne have spillet, hvis det havde regnet forinden. Der var meget jord på pitchen at kampen måtte enten aflyses eller flyttes andetsteds hen. Begge tilfælde ville være triste – det ene tilfælde mere end det andet, men nu var forholdene som nævnte perfekte.

Batting:
Vi fik en god start med åbnerne Yasir og Ali, som begge spillede særdeles fornuftigt. Især Yasir var i hopla og lavede 50+ points. Ali imponerede ved at spille den rette supportrolle med enere og toere. Åbningsparret skiltes ved omkring 70 points. Yasir fortsatte de gode takter med først Imtiaz (løbet ud) og dernæst Jawad (storebror til Hamad), som var debutant. Da KB har omkring 130 points mister Jawad sit gærde (grebet ud). Derefter mister vi gærder med korte intervaller heriblandt 4 ”løbet ud” :-( Da der resterer 4 overs er totalen ca. 155 for tabet af 9 gærder, men sidste gærdestand år hevet totalen op på 169 på 40 overs. Det var en total som var til at forsvare, men det er ærgerligt at vi ikke spiller op til vores potentiale og scorer 195+. De 4 gærder som vi mister pga. unødvendige ”løbet ud” kostede os dyrt i denne sammenhæng.

Fielding:
Vi fik en rimelig god start i marken, hvor vi formår at tage Svanholm gærde med jævne mellemrum. Især Yasir og Farooq bowlede flot, hvor førstnævnte tog 3 gærder i sin første spell, og forinden havde Zoraiz erobret et gærde. Svanholm var nede med 4 gærde for ca. 45 points. Desværre formår vi ikke at holde presset efterfølgende, og Svanholm får lov til at opbygge en halvleg. Da Svanholm har omkring 130 har de mistet 6 gærder. Desværre mister vi to gribechancer på dette tidspunkt i samme over– en chance fra hver gærdespiller. Havde vi grebet disse chancer, så ville kampen igen have været i vores favør. I stedet var det Svanholm, der fik overtaget styringen, og ”kører” således sejren hjem med 4 stående gærder.